Digt til Sæby Handicapgruppe fra et poetisk medlem,
der deltog i foreningens weekendophold på
”Højgården” Slette Strand,
maj
2011
Til Højgården kørte vi alle mand, vi skulle til weekend på Slette Strand.
Velkommen i døren Connie bød, hun stod og smilede og var så sød.
Vi fik et værelse og ved I hvad? Der var både fjernsyn og bad.
Vi fik suppe og steg til vi blev mætte, så sad vi og snakked’ for vi var trætte.
Tidligt i seng gik vi alle, Lissy lovede på mig at kalde.
Morgenmaden skulle vi spise kl. 8.00, nu måtte vi vise, vi ku’ nå det.
Da vi så vores morgenmad, vi smilte glad, der var både boller, franskbrød og andet mad.
Så skulle vi ud med hestevogn at køre, vi var ni i vognen, så der var lidt røre.
Hyp, lille Lotte, vi alle sang med glæde og på resten af turen, vi blev ved med at kvæde.
Da vi havde spist, gik vi ind for at slappe af, det er noget alle burde prøve at ta’.
Da kl. var 16.00 kunne jeg lugte kaffe, så jeg gik ned i stuen for noget at skaffe.
Så gik jeg op og gjorde mig pæn, til fest må man jo være pæn og ren.
3 portioner mad vi fik som smagte godt; men det var også pyntet noget så flot.
Så kom musikken og spilled’ op. Det var dejligt og rigtig godt.
Tre mænd de var, heraf den ene sang, de andre spilled’ violin med en dejlig klang.
Med Anna kom jeg ud at danse, ja tænk at jeg sådan kunne svanse.
Så kom Lissy og Brita og ville danse og jeg dansede og var slet ikke til at standse.
Så kom jeg hen til bordet igen og så kom Karsten, en god ven.
Vi kom ud at danse og li’som jeg, var han næsten ikke til at standse
og da jeg kom tilbage, bød Christian mig op, nu kunne jeg næsten ikke sige stop.
Senere kom Anna og ville danse igen, vi gik ud for at danse, hun er jo min ven,
da så jeg nogle, der med en kørestol var ude at danse, det ville jeg prøve, de var jo heller ikke til at standse.
Pludselig var Wuggi Wuggi i gang, det måtte jeg prøve, med musik og sang.
Nu måtte musikerne en pause holde, de ville gerne have et par øl, der var kolde.
De kom tilbage og havde en overraskelse til alle, de spilled’ op, for på overraskelsen
at kalde.
Og ind kom Brovst’s garde med fuld musik, frem og tilbage de alle gik.
Alle klappede rigtig godt; men de var nu også meget flot.
Kl. 24.00 natmad alle fik; men jeg sagde godnat og træt jeg gik.
Om søndagen spiste vi alle kl. 8.30 og skulle være færdige kl. 10.00.
Da jeg så for morgenmad kunne takke, gik jeg over for en mad at pakke;
Men på værelset skulle der være pænt, for da vi kom, var der pænt og rent.
Vi så nu bussen komme og vores weekend, den var omme.
I Rododendronparken, vi spiste vores mad, jeg følte mig så rig, for ved I hvad?
Jo, for parken den blomstrede noget så flot, man sad og havde det rigtig godt.
Vi kørte tilbage og til Sæby vi kom og bussen, den var også hurtig tom.
For denne weekend jeg takke vil jer alle, gid den til næste år vil på os kalde.
En hilsen til jer alle
både tykke, tynde og smalle!
Digtet af Alice Dam: